1. Forside
  2. /
  3. Nyheder
  4. /
  5. Vær med i årets kampagnefilm

Vær med i årets kampagnefilm

hjælp coronakrisens børn

Vil du være med i Danmarks Indsamlings kampagnefilm og gøre en forskel for børn i nød?

Danmarks Indsamling 2021 samler ind til coronakrisens børn, og lige nu søger vi i samarbejde med DR deltagere til vores kampagnefilm.

Vi har brug for dig, der vil gøre en særlig indsats i den gode sags tjeneste;

Dig, som tør sætte noget på spil for at hjælpe der, hvor nøden er størst.

Dig, som tør overvinde dine egne begrænsninger for at skabe håb for andre.

hjælp coronakrisens børn

Hvad skal du gøre?

Vi opfordrer alle til at melde sig – uanset alder, køn, etnisk baggrund, religion eller handicap.

Hvis du vil være med, skal du sætte et personligt mål, som du skal nå inden d. 19. januar 2021. Der er ingen regler eller begrænsninger for, hvad dit mål kan være, så længe du udfordrer dig selv. Med andre ord: ingen indsats er for lille, når bare den er stor for dig.

Vi filmer dig undervejs mod dit mål, og bruger optagelserne i vores kampagnefilm. Filmene kommer på tv, samt på DRs og de tolv største danske humanitære organisationers sociale medier i slutningen af januar. Måske bruger vi dem også i selve Danmarks Indsamlings-showet, der sendes lørdag den 6. februar 2021 fra Viborg – direkte på DR1.

Du skal også oprette din egen indsamling gennem en Danmarks Indsamlings platform for at være med, men det behøver du ikke gøre lige nu. Vi skal nok hjælpe dig med alt det praktiske senere.

Skriv til os

Vil du være med i vores kampagnefilm, så send en mail til os senest d. 27. november, og fortæl os lidt om hvem du er, og hvordan, du vil udfordre dig selv i den gode sags tjeneste. Vi kontakter dig så hurtigt, vi kan.

Hjælp coronakrisens børn

Hjælpen går til de børn, som ikke får akut lægehjælp og livsnødvendige vacciner, fordi sundhedssystemet er brudt sammen. Til de børn, som risikerer at dø af sult eller fejlernæring, fordi deres familier ikke længere kan tjene penge til mad.

Til krigsramte og forældrelæse børn og unge, som har ekstra brug for beskyttelse og omsorg. Og til alle de børn, som langsomt mister håbet om en bedre fremtid, fordi deres skole er lukket på ubestemt tid.

SKRIV TIL OS HER

Menu