1. Forside
  2. /
  3. Nyheder
  4. /
  5. Faaborg-Midtfyn vinder Danmark på Auktion – igen

Faaborg-Midtfyn vinder Danmark på Auktion – igen

Faaborg-Midtfyn vinder Danmark på Auktion – igen

For andet år i træk og for tredje gang i alt løber borgmester Hans Stavnsager fra Faaborg-Midtfyn Kommune med ”Danmark på Auktion”-prisen.

At de kan noget særligt på Sydfyn viste Faaborg-Midtfyn Kommune igen i år til Danmarks Indsamling. Kommunen med borgmester Hans Stavnsager i spidsen havde endnu engang lagt sig i selen for at finde en spændende auktion til årets ”Danmark på Auktion”. Og det lykkede i den grad.

Et unikt Fotoshoot med Jim Lyngvild – i royale rober på vikingeborgen Ravnsborg – fik de helt store sedler op af lommen inden hammerslaget kunne lyde på imponerende 44.000 kroner, der voksede til i alt 53.900, da Lauritz.com skænker alle hammerslagsgebyrer og salærer til Danmarks Indsamling.

Dermed tog den sydfynske kommune sejren knebent foran Danmarks Indsamlings værtsby fra Viborg og borgmester Ulrik Wilbek.

De 53.900 kroner er det højeste hammerslag i ”Danmark på Auktion”, der har været afviklet hvert år til Danmarks Indsamling siden 2017.

Alle kommunernes hammerslag kan ses her

Menu