1. Forside
  2. /
  3. Nyheder
  4. /
  5. Danmarks Stafetten er tilbage med ny sponsor

Danmarks Stafetten er tilbage med ny sponsor

Bygma bliver titelsponsor for Danmarks Indsamlings store cykelevent Danmarks Stafetten, som samtidigt skifter navn til Bygma Danmarks Stafetten. Cykelløbet bliver i 2022 gennemført for tredje gang og er Danmarks Indsamlings eksklusive cykelevent.

Der venter de deltagende virksomheder seks spændende etaper med start i København den 24. januar 2022 og afsluttende med live-ankomst midt under det store DR TV-Show den 29. januar i Musikhuset Esbjerg.

På trods af den noget barske tid på året venter der deltagerne en helt unik cykeloplevelse og for Bygma var det et let valg, der ligger i naturlig forlængelse af, at Bygma også er sponsor på Tour de France, Grand Départ Denmark i 2022. Bygma Danmarks Stafetten vil yderligere være med til at øge interessen for cykling i Danmark.

”Bygma Fonden har i mange år støttet Danmarks Indsamling, som virkelig gør en forskel for verdens udsatte. Som en stor danskejet virksomhed ønsker vi at tage et medansvar for den verden vi er en del af” – Peter H. Christiansen, CEO og medejer af det familieejede Bygma Gruppen.

Danmarks Indsamling 2022 samler ind til coronakrisens børn og hjælper dem med en ny start.

Læs mere om årets cykelevent og tilmeld jeres virksomhed her.

Menu