1. Forside
  2. /
  3. Nyheder
  4. /
  5. Unikke ’royale’ vildsvinehandsker på auktion

Unikke ’royale’ vildsvinehandsker på auktion

Den ældste handskemager i verden, Rhanders, donerer til dette års Danmarks Indsamling et sæt handsker i vildsvineskind med GPS-tracker, som normalt kun produceres til Kongehuset. Alle kan byde på Lauritz.com.

København den 17. januar – Rhanders, der både er hofleverandør og den ældste handskemager i verden, donerer til dette års Danmarks Indsamling et sæt helt unikke, speciallavede handsker i vildsvineskind samt et sæt ikoniske kørehandsker.

RHANDERS_Christian_4‘Royale handsker på auktion’

For den heldige vinder af auktionen på vildsvinehandskerne følger der en VIP-rundvisning med på handskefabrikken i Randers samt mulighed for selv at vælge vildsvineskind og farve til handskerne. På grund af handskernes høje værdi (20.000 kr.) har handskerne indsyet en GPS-tracker, så man altid kan finde dem igen.

Skræddersyet til vinderen

Handskerne vil blive håndlavet af det fineste peccaryskind (vildsvineskind), som er samlet og opbevaret i arkiverne igennem 50 år. Det dyrebare skind er normalt reserveret til brug for Kongehuset, men i anledning af Danmarks Indsamling åbner Rhanders op for skattekisten.

Handskerne kan findes på Lauritz.com fra den 20. januar.

RHANDERS Diana One-Size Cognac 2Vind en kørehandske

Sideløbende med hofhandskerne kan man også vinde et sæt særlige kørehandsker, der har værdi af 1000 kr.

Kørehandskerne er designet i 1957 på Randers Handskefabrik og har været en stilsikker klassiker lige siden. Den særlige version af den originale kørehandske er lavet i samarbejde med Rolls-Royce enthusiast club for at fejre det 110. jubilæum af ‘the Flying Lady’, som er den ikoniske kølerfigur på Rolls-Royce bilen. Handsken har touch teknologi til smartphone og skærmbrug, er vandafvisende og er håndlavet i det blødeste lammeskind.

Følg med på Danmarks Indsamlings Facebook og Instagram

Rhanders Handsker

Rhanders Handsker er den ældste handskemager i verden. Med rødder der går tilbage til 1250’erne, og officielt virksomheden grundlagt i 1811.  Virksomheden har været i hænderne på blot fire familier siden 1811. Den seneste familie har drevet virksomheden i tre generationer, og er stadig aktive i at bringe deres verdensberømte ekspertise til hvert enkelt produkt.

Rina Hansen i spidsen

I 2019 overtog Rina Hansen virksomheden. Rina har gennem de sidste 20 år arbejdet internationalt i roller som marketing, digital strategi og omnichannel direktør for fashion brands som Burberry, Anne Klein, Hummel og By Malene Birger.

Rina har en Ph.D. i omnichannel transformation fra CBS og har udgivet flere forskningsartikler og bøger indenfor området. Hun er mor til tvillingepiger og bor med familien i Randers, hvor de også driver en skov, samt støtter socialt udsatte kvinder og børn gennem deres virksomheder.

Rina Hansen Rhanders Handsker

 

 

Menu