En efterskolelærer oplever at unge mener pant er skrald. Det vil Danmarks Indsamling og Dansk Retursystem udfordre med en pantindsamling til fordel for verden sultne børn. Danmarks Pantindsamling samarbejder med Efterskoler, friskoler, gymnasier og frie fagskoler om at gøre pant til guld for verdens sultne børn.
Unge er mest tilbøjelige til at smide panten ud
En række skoler har allerede tilmeldt sig Danmarks Indsamling, hvor formålet er at samle pant til fordel for verdens sultne børn. Og der er god læring i at opfordre de unge til at samle pant, for undersøgelser viser, at 15-30-årige er mere tilbøjelige end andre aldersgrupper til at smide panten i skraldespanden eller stille den tilfældigt på gaden. Den pant, som er skrald for skoleelever, kan blive til guld for børn i verdens fattigste lande. Pantindsamlingen giver altså eleverne et konkret eksempel på at gøre noget godt for både børn, der sulter, og for klimaet.
Meld din skole til pantindsamlingen
En del af noget der er større end os selv
Pantindsamlingen giver de unge et konkret eksempel på at gøre noget godt for både for klimaet og for børn, der sulter. På Hellebjerg Idrætsefterskoler oplevede lærer Karen Kjærgaard, lærer på Hellebjerg Idrætsefterskole at indsamlingen gjorde en forskel på flere planer: “Jeg tror, at det der har motiveret eleverne her på skoler, er at de har følt at de var en del af noget større. At de sammen med andre efterskoler har kunnet gøre en forskel for sårbare børn ude i verden. ”
Læs alt om Danmarks Pantindsamling og tilmeld jer
Dannelsesrejse i genanvendelse og udviklingshjælp
True North Efterskole deltog sidste år, og da opdagede tovholder for skolen, Michael Sørensen, at elevernes syn på pant ændrede sig. Det, de ellers oplevede som skrald, fik værdi, fordi en dåse i pantcontaineren blev en måde at hjælpe verden sårbare børn.
“Der var helt sikkert en motivation i, at noget der i deres øjne var skrald, det blev faktisk måske til guld for nogle andre.” sagde Michael Sørensen, Afdelingsleder på True North Efterskole
Sæt klima og hjælpearbejde på skemaet med Danmarks Pantindsamling
Danmarks Indsamling kulminerer den 3. februar 2024. Når Danmarks Pantindsamling går i gang allerede nu, er det både for at komme i gang med indsamling og for at give lærere og elever mulighed for at gøre genanvendelse og hjælp til verdens sultne børn til en del af undervisningen. Flere skoler har oplevet, at deltagelsen blev en dannelsesrejse for børnene, hvor de kunne gøre noget konkret og mærke, at det gjorde en forskel at samle pant.
Undervisningsmateriale om pant og sult
Danmarks Pantindsamling har samlet en række undervisningsforløb, der kan sætte pantsystemet og hjælpearbejdet i perspektiv. Der er forløb for alle klassetrin og i flere forskellige temaer. Find fx et forløb om sult: “Sult forhindre at samfund og mennesker udvikler sig. Tænk, hvis du kunne forebygge en katastrofe.” eller find et forløb om at forstå returkampen og gøre planeten en tjeneste ved at pante.
Få besøg eller tag på besøg
Gode erkendelser kan også skabes gennem besøg fra en af de 12 organisationer bag Danmarks Indsamling. Flere organisationer tilbyder workshop og foredrag.
Klassen kan også tage på besøg, fx hos Røde Kors. I København og Århus kan eleverne få indblik i hvordan nødhjælpsorganisationer forsøger at løse længerevarende og akutte kriser med autentisk nødhjælpsudstyr, virtual reality og krævende dilemmaspil.
Undgå fedtede fingre – få panten hentet på skolen
I udgangspunktet indsamler skolen pant og indløser den, som man plejer og sætter beløbet ind på skolens egen indsamling. Hvis du hører ordet “pantindsamling” og bliver træt bare ved tanke om klistrede fingre og udsigten til timer ved pantautomaten, så fortvivl ikke. Hvis I kan samle mere end 30 indsamlingssække fra Dansk Retursystem, kan I få hentet panten én gang i januar 2024.
Tilmeld skolen nu og få jeres egen indsamlingsside
Meld jer til via Dansk Retursystems hjemmeside – Join2Recycle.
Skoler kan få tilsendt en startpakke og alle får deres egen MobilePay kode og egen pantindsamlingsside, så I kan følge jeres egen indsamling.
Om Danmarks Indsamling
I år er det 18. gang, at indsamlingen afholdes. Siden Danmarks Indsamling blev afholdt første gang i februar 2007, har danskerne bidraget med mere end 1,5 milliarder kroner, der har hjulpet mere end syv millioner mennesker til en bedre tilværelse og fremtid.