Hjælp børn i nød

Målrettet de stille katastrofer

Uskyldige dræbt i bombeangreb. Tørke og oversvømmelser. Tusinder på flugt. Hver dag er nyhederne fyldt med historier om krige, konflikter og katastrofer. Men samtidig findes der en nød, vi kun sjældent ser eller hører om. En nød, som er stille og langstrakt, og som kræver millioner af ofre – mange af dem uskyldige børn.

Deres historie kommer ikke i nyhederne

Det er børn, som vokser op i ekstrem fattigdom. Børn, som har mistet deres forældre og er overladt til at klare sig selv. Børn, som aldrig kommer i skole. Børn, som udsættes for vold og seksuelle overgreb i flygtningelejre. Børn, som bukker under for sygdom og sult. I strømmen af nyheder fylder deres historier ingenting, men deres nød er virkelig, konstant og brutal. Derfor handler årets Danmarks Indsamling om dem.

Vores fokus er på børn i

  • Afghanistan,
  • Bangladesh,
  • Etiopien,
  • Kenya,
  • Niger,
  • Somalia,
  • Sudan,
  • Tanzania,
  • Uganda og
  • Yemen.

Det hjælper vi med

Her sætter vi ind med målrettede humanitære indsatser. Vi giver lægehjælp og medicin, sikrer adgang til mad og rent drikkevand, giver omsorg og beskyttelse, skaber uddannelsesmuligheder, og hjælper familier med at dyrke jorden på nye, bæredygtige måder.

Børnene har brug for vores hjælp. Og vi har brug for din. Med dit bidrag, kan vi sikre, at børnene ikke bliver glemt. Vi kan skabe håb og forandring. Vi kan gøre en verden til forskel.

Så vær med, når hele Danmark samler ind til børn i nød i verdens fattigste lande lørdag den 1. februar på DRTV og DR1 kl. 19.00.

Læs mere om Danmarks Indsamling.

keyboard_arrow_up