hjælp coronakrisens børn

Danmarks Indsamling 2022: hjælp coronakrisens børn

Coronapandemien har forandret vores verden. I Danmark må vi leve med afstand og nye restriktioner, og epidemien gør hverdagen svær for mange. Men i verdens fattigste lande er situationen langt mere katastrofal, og hvor nøden før var stor, er den nu ekstrem.

Konsekvenserne rammer alle, men det er børnene, der risikerer at blive de største ofre. Millioner er lige nu sat udenfor skolesystemet, og deres håb om en bedre fremtid forsvinder langsomt, mens fattigdommen vokser og sulten tager over. Risikoen for en barndom med børnearbejde eller som barnebrud er overhængende.

Med udviklingsprojekter i 12 lande, giver Danmarks Indsamling børnene nyt håb og nye muligheder på trods af corona. Vi hjælper dér, hvor nøden er størst. Vi sikrer, at børnene får adgang til rent drikkevand; at de får uddannelse og beskyttelse; at der er en læge, der kan hjælpe, og en voksen, der kan give dem den omsorg, de har brug for.

Vi gør det, fordi vi er et lille land med et stort hjerte. Vi gør det nu, fordi coronakrisens børn har akut brug for vores hjælp. Og vi gør det sammen, fordi ingen kan gøre det alene.

Se med, når hele Danmark samler ind i den gode sags tjeneste lørdag d. 29. januar på DR1.

eller

Seneste nyt

gode gerninger er i gang
Gode Gerninger er i gang
Fra tirsdag den 4. januar er årets Gode Gerninger-kampagne i luften. Igen i år inviterer DR, Novo Nordisk Fonden og…
Læs mere

Virksomheder

Hele Danmarks Indsamling

En gang om året går 12 humanitære organisationer og DR sammen og samler ind for at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande med at nå FNs Verdensmål. Der er 17 mål, som alle bidrager til en bæredygtig udvikling af verden. Alle organisationer bag Danmarks Indsamling arbejder til dagligt med mål nr. 1. – 4. og 6.

Tak!

120.409.254 kr.

Så meget bidrog danskerne og de danske virksomheder med til Danmarks Indsamling 2021.
Tak for at være med til at skabe håb for coronakrisens børn.

Se hvad pengene gik til

Danmarks Indsamling har eksisteret siden 2007. Se, hvad de indsamlede penge er gået til tidligere år.

Menu