I ADRA’s projekt bliver børn blandt andet klædt på til at stå op for deres ret til at gå i skole (Fotograf: Nicolaj Bak)
I Karamoja er 4 ud af 5 borgere analfabeter. ADRA arbejder på at få flere børn i skole ved at ændre negative sociale normer
Årtiers konflikt mellem grupper af kvæghyrder samt udbredt fattigdom præger den nordøstlige Karamoja-region i Uganda, hvor 1.2 millioner mennesker stadig slås med fødevareusikkerhed og arbejdsløshed.
Fire ud af fem karamojonger er analfabeter, og det anslås, at mere end 70% af befolkningen over 10 år aldrig har gået i skole.
Både økonomi og sociale og kulturelle normer står ofte i vejen for, at forældre prioriterer deres børns og især pigers uddannelse. Skolegang sættes traditionelt ikke særligt højt blandt karamojongerne, da børn også er en efterspurgt arbejdskraft som hyrder og i hjemmene.
Meningsdannere inddrages
”Med penge fra Danmarks Indsamling vil ADRA støtte børns ret til uddannelse i Karamoja. Fokus er at påvirke negative sociale normer og praksisser, der gør, at mange børn ikke kommer i skole,” forklarer Laura Nielsen, der er ansvarlig for ADRA’s program i Uganda.
En af de uhensigtsmæssige normer er, at forældre gerne gifter deres piger væk, mens de er mindreårige. Når en pige først er blevet en mands hustru og får børn, kommer hun sjældent tilbage på skolebænken. Et af midlerne til at nå målet er derfor at påvirke forældre, så de ændrer indstilling til uddannelse generelt, men også så de indser den vigtige rolle, uddannede piger har at spille i kampen mod fattigdom.
ADRA vil således støtte op om landsby-forankrede borgergrupper, skolebestyrelser, rektorer og andre meningsdannere i deres bestræbelser på at tale børnenes sag overfor modvillige forældre. Vejen er den konstruktive dialog.
Et andet værktøj, ADRA vil gøre brug af, er at indgå samarbejde med de kulturelle og religiøse ledere, som taler for, at børn skal i skole. Når først præsten, imamen eller andre åndelige ledere siger, at fx uddannelse er vigtig, også for piger, så er folk mere tilbøjelige til at lytte. Religiøse ledere har stor taleret i lokalsamfundene.
ADRA: Børn lærer at tale deres sag
”Ikke mindst børnene selv vil blive undervist i deres rettigheder og klædt på til at gå i dialog med forældre om vigtigheden af skolegang. I skoleklubber vil eleverne kunne mødes og tale om de udfordringer, de støder på. Her får de tillige støtte til at lave oplysningsaktiviteter, som gør deres lokalsamfund bevidste om de barrierer, børnene oplever på vejen mod en færdiggjort skoleuddannelse,” siger Laura Nielsen.
Også politiet bliver inddraget og mindet om vigtigheden af at rapportere og håndtere lovovertrædelser, som når piger under 18 år bliver giftet bort, eller når mandlige lærere udnytter skolepiger seksuelt.
Oven i alle de andre aktiviteter får forældre hjælp til at starte spare-lånegrupper, så de kan investere i små forretninger og derved blive bedre økonomisk rustet til at finansiere deres børns skolegang.
Projektet retter sig mod 10 udvalgte grundskoler, og således er den direkte målgruppe 5000 skolesøgende børn.
Fakta
- Med vedvarende fattigdom, få levebrødsmuligheder, fødevareusikkerhed og ulige adgang til statslige serviceydelser er Karamoja fortsat den mindst udviklede region i Uganda både socialt og økonomisk
(Kilde: UNHS, 2016/17) - Kun 3,5 procent af børnene i Karamoja fuldfører 7. klasse. I hovedstaden Kampala er andelen 40 procent (Kilde: UNFPA 2018)
- Hver fjerde pige i Karamoja får sit første barn, før hun er fyldt 18 år (Kilde: UNFPA 2018)