Vi plejer at sige: “hvor der er vilje, er der vej”. I Somaliland er der vilje, men vejen er fyldt med bump skabt af klimaforandringer og tørke.
En ottendedel af Somaliland befolkning er på flugt, fordi klimaet gør liv umuligt i mange områder af landet. Mange af familierne bor i flygtningelejre for internt fordrevne og selvom de ikke har meget, så har de hinanden og med hjælp fra Danmarks Indsamling får de også mulighed for at skabe en vej ud af fattigdom og ud af lejren.
Når søskende giver hinanden styrke
Hvad betyder det at følges ad i livet som søskende, der er flygtet fra hjemlandet eller fra klimaforandringer? Man fristes til at sige alt. For et er at være på flugt, et andet er at være alene. For mennesker på flugt er familie alfa og omega, og når familien har ressourcer, så er der håb.
Hassan fortæller om deres liv og drømme for fremtiden og viser rundt i lejren.
De kender til konsekvenser af flugt
Brødrene Thusan og Thupi Ceylons har haft flugt helt inde på livet. Deres forældre er tamiler og de flygtede før brødrene blev født. Sammen har de to skabt en succesrig IT virksomhed. Nu har de været i Somaliland, og set hvordan deres donation til Danmarks Indsamling gør en forskel for familierne i flygtningelejren Nasa-Hablood i Somaliland. Her har 500 familier søgt tilflugt, fordi klimaforandringer har skabt tørke, hvor de boede.
Thupi Ceylons taler med søskendeparret i IDP campen.
Det kunne ha’ været os!
“Det, der fyldte i mit hovede, var: kunne vi være landet i samme situation, hvis vores forældre ikke havde fået muligheden for at tage den rigtige båd til det rigtige sted og lande i Danmark?”
siger Thusan da brødrene sidder og reflekterer over oplevelsen i flygtningelejren.
Brødene mødte søskendeparret Hassan og Zahra, der ligesom en fjerdedel af Somalilands befolkning er tvunget på flugt pga tørke.
“Forskellen på dem og os er slet ikke så stor som man skulle tro,” siger Thupi.
Forskellen er, at de ikke er kommet ud af den trælse situation, som vores forældre var kommet ud af. Vi sidder i Danmark og har alle de muligheder, som vi har og på den anden side af kloden sidder der en dreng, som har nøjagtig de samme forudsætninger og samme ivrighed efter at lære noget nyt, men han har bare ikke ressourcerne og mulighederne for at udføre sin drøm.”’
“Vi hørte Hassan sige, at han vil rigtig gerne i gang med noget, der gav ham håb” og vi mødte en mor, der kæmper for at give børnene en bedre fremtid.
“Det var meget rørende at trods de meget ustabile forhold hun nu er kommet ind, mangel på vand og mangel på mad, at se hun står op hver dag og tager sig af den ene opgave efter den anden i håb om en bedre fremtid.” fortæller Thusan.
Håb om at dyrke grøntsager
Brødrene blev rørt over, at de to søskende var så nysgerrige og de ville så meget og at de bare brændte for at komme i gang. Som familie vil de gerne gøre, hvad der skal til – bare de får muligheden. Den drivkraft kan begge brødre genkende, og de har set, at der er håb for Hassan og Zahra.
Dagen inden besøget i flygtningelejren, besøgte Thusan og Thupi et Smart Farming testcenter i hovedstaden Hargeisa, som snart leverer smarte landbrugsløsninger i lejren.
På centeret eksperimenterer man fx med en dyrkningssøjle bygget af enkle materialer, og skabt så man styrer vand og næringstilførsel bedst muligt i det ekstreme forhold Somaliland byder på.
Thusan er begejstret over udsigten til at den donation, de har givet, kan fører til et bedre livsgrundlag for det somaliske søskendepar
“Hassan og Zahra kan se frem til den her søjle og en teknik, som de kan lære. De får noget at stå op til og kan gøre noget forskel hver eneste dag. Det kan jeg jo sætte mig lidt ind i at, da vi fik stukket en bærbar i hånden og tænkte – Hvad skal vi med den. Dag efter dag lærer man hvad den kan, og finder ud af at sælge nogle ydelser og skabe værdi. Det håber jeg virkelig også for de to søskende.”
Håbet er, at de kan lære at dyrke og producere så meget, at de kan sælge på det lokale markedet og skabe en lille forretning, som en dag forhåbentlig kan blive til mere.
Vi stod sammen da nøden ramte vores familie
Thusan og Thupi har selv oplevet følgerne af at flygte. Deres mor blev ramt af PTSD og senere fik deres far en hjerneblødning og det fik brødrene til at se hinanden i øjnene og sige: Nu må vi klare os selv. Brødrene er vokset op med fortællingen “Tag imod det, der gør, du kan klare dig selv.”
Da Thusan fik sin første bærbar som 11-årig, tog han imod og begyndte at programmere. Han startede en rejse, som nu har givet ham og hans bror overskud til at donere 500.000 kr til Danmarks Indsamling, så børn i verdens fattigste lande kan få mulighed for at klare sig selv.
Allerede som 14 årig skabte Thusan en hosting tjeneste i familiens kælder i Ebeltoft. Hans mor gav ham matematikstykker som godnathistorie, som man har tradition for i Sri Lanka. Og Thusan var som børnene Somaliland nysgerrig og drivkraftig. Den bærbare og matematiklegene blev starten på en karriere med programmering.
Tog ideer og udstyr med til Somaliland
7 år senere flyttede lillebror Thupi som 11 årig ind hos Thusan, der på det tidspunkt er 21 år og i dag har de en virksomhed, som skaber smarte løsninger i små som store enheder. IoT – Internet of things er deres speciale. De lever af at automatisere processer og gøre dem effektive. Så de er interesserede i, hvordan teknologi er en del af smart farming.
Da de hørte om testcenteret i Hargeisa, hvor hydroponic anlæg producerer fødevarer med meget nøjagtig styring af vandforbruget – så gik kreativiteten og virketrangen straks i gang. Under armen havde de en PH censor og en EC sensor og et af deres IoT apparater, som kan advare om fx vand niveau, vandets tilstand m.m..
Det at kunne gøre en forskel er en del af virksomhedens strategi og selvom deres test i hydroponic anlægget ikke er en del af projektet, kan det være, at der en dag bliver behov for de kompetencer, som startede i en kælder i Ebeltoft.
Det er en del af virksomhedens DNA at give
Brødrene Thusan og Thupi Ceylons har succes med deres virksomhed, og når de beskriver den er det med ord som “unik fusion af forretningsindsigt og socialt engagement”. Det sidste har de i doneret 543.210 kr til Danmarks Indsamling. Det svarer til 10 % af overskuddet.
“Jeg tror når man har set projekterne med egne øjne og kigger på den effekt, det faktisk har skabt, så er man ikke i tvivl om at donere andet år og tredje år. At det er faktisk noget vi gerne vil inkludere i en del af vores virksomheds DNA. Vi deler vores succes med nogen der har behov for den samme succes og håber på at de med tiden lykkes”.
Nasa-Hablood ligger i landområdet i Somaliland. Her bor ca 500 familier og kun 100 af dem har adgang til latriner. Der er ingen vand, det kommer i tankbiler en gang om ugen.