Danmarks Pantindsamling 2024

Danmarks Pantindsamling - vi samler pant ind igen i 2024

Giv din pant til verdens sultne børn

Dansk Retursystem og Danmarks Indsamling er gået sammen med friskoler, efterskoler og gymnasier om Danmarks Pantindsamling til fordel for verdens sultne børn. Vi samler pant ind og donerer pengene til nogle af de fattigste lande i verden.  Året tema er sult og fødevaremangel. 

Alle gymnasier, friskoler og efterskoler kan deltage

Der er børn i verden, som rammes ekstra hårdt af kriser og krige. Danmark er verdensmestre i at pante. Vi håber, vores miljøbevidsthed kan komme verdens fattige til gavn med Danmarks Pantindsamling.

Alle skoler kan deltage, det kræver blot, at I melder jer til og sætter pengene ind på den unikke indsamling, vi opretter til jeres skole.

Vi begynder i december …

men I kan tyvstarte allerede fra august

Vi skyder indsamlingen i gang i december og slutter når Danmark Indsamlings show går på skærmen på DR1 lørdag den 3. februar.  Godt tip er at gøre klar til at score jule- og nytårspanten.  Inden da kan I hente inspiration til, hvordan undervisningsmateriale om pant og sult – kan gøres til en del af undervisningen.  I kan også få besøg eller komme på besøg.

 

Der var helt sikkert en motivation i, at noget der i deres øjne var skrald, det blev faktisk måske til guld for nogle andre.

Michael Sørensen, Afdelingsleder på True North Efterskole

Hør to lærere, der deltog i 2023 fortælle, hvordan man kan motivere eleverne og bruge kampagnen i undervisningen.

Sådan gør I

Meld jer til via Dansk Retursystems hjemmeside – Join2Recycle. Skoler kan få tilsendt en startpakke.  Alle får deres egen MobilePay kode og egen pantindsamlingsside, så I kan følge jeres egen indsamling. I udgangspunktet indsamler I pant og indløser den, som I plejer og sætter beløbet ind på jeres indsamling.  Har I meget pant, er der pantstationer, hvor poser med pant hældes i maskinen.  Hvis I kan samle mere end 30 indsamlingssække, som I får med startpakken, kan vi hente panten og tælle den op for jer i januar. Læs mere om hvordan I kan indløse panten.

Må man samle andet end pant?

Indsamlingen fokuserer på at pengene kommer fra pant og i hovedpræmien er et af kriterierne, hvor meget pant der samlet ind.  I er velkomne til at arrangere fredagscafé, løb, støttekoncerter eller andre kreative indslag for at støtte den gode sag og sætte pengene ind på jeres pantindsamling. Vi har samlet ideer til hvordan I kan samle ind.

Konkurrencer

Der er 3 konkurrencer til en samlet præmiesum på 60.000 kr. Hovedpræmien er til den skole, vores jury mener, har gjort det bedst i en samlet vurdering af indsamlet beløb fra pant, kreativitet i indsamlingbeholdere og delingerne på SoMe.

Du kan følge indsamlingerne live

Sammen med Betternow er vi i gang med at udvikle et værktøj, så alle der deltager får deres egen MobilePay kode og egen pantindsamlingsside.

Se det samlede resultat i Hele Danmark Pantindsamling

Inspiration til indsamling

Få ideer til at booste jeres indsamling

Der er mange måder at indsamle pant på og vi har samlet en række gode ideer, som måske kan inspirere jer i at booste jeres indsamling.

Undervisningsmateriale

De 12 organisationer der står bag Danmarks Indsamling og Dansk Retursystem har masser af materiale som kan bringe perspektiv på temaet for pantindsamlingen, som er sult, fødevaremangel og genanvendelse.  Vi har samlet undervisningsmaterialet og gjort det nemt for jer at komme i gang.

Besøg eller få besøg

Besøg Dansk Retursystem eller organisationernes mange tjenester. I kan også få besøg af en foredragsholder, en ung flygtning eller få arrangeret en workshop.

Bestil en velkomstpakke

Friskoler, efterskoler og gymnasier kan bestille en velkomstpakke på Dansk Retursystems Join2Recycle side. Skoler og foreninger er også velkommen til at samle ind.

Har I vildt mange flasker og dåser?

Hvis I allerede er trætte ved tanken om at stå ved automaten og sende en flaske ind ad gange, så tjek om I bor i nærheden af en af de nye pantstationer eller saml mere end 30 af de indsamlingssække, som I får med startpakken, så henter vi gratis panten hos jer én gang i januar

Se hvordan panten kan indløses.

Drengen på billedet er 3-årige Michael Onyait fra landsbyen Ocal i Uganda, Amuria district, i nord for Soroti, hvor de ofte bliver ramt af tørke.

Drengen bor med sin familie og faren James har et lille landbrug, hvor omkring 15 forskellige afgrøder og forskellige vandløsninger, så de kan stå imod tørken, når de kommer – hvilket har været ca. en gang om året de seneste par år.

Vi slutter med TV show 3. februar

Lørdag den 3. februar, hvor TV-showet går på skærmen vil det samlede resultat fra Hele Danmarks Pantindsamling bliver offentliggjort i TV-showet. Alle skoler, der har samler mere end 5.000 kr, kommer på skærmen med navn og beløb i løbet af aftenen.

Del jeres gode ideer på de sociale medier

Vi håber, at I har lyst til at poste lidt videoer og billeder fra jeres pantindsamling og initiativer på jeres sociale medier.  Tagger I os, så kan vi sammen nå længere ud med det gode budskab og måske få endnu flere til at pante for den gode sag. Husk, at deling på de sociale medier stiller jer bedre i konkurrencen om hovedpræmien. Husk at tagge os med

 

 

så det bliver muligt at re-poste jeres opslag.

Stig Fog

Projektleder for Danmarks Indsamling

Tlf.: 23 67 42 04
E-mail: mail@stigfog.dk

keyboard_arrow_up