Indløs jeres pant

Er din skole med i Danmarks Pantindsamling er der 3 måder at indløse panten på.

Få panten hentet

Hvis I kan samle mere end 30 indsamlingssække fra Dansk Retursystem, kan I få hentet panten én gang i januar 2024.

Bring henter fra 25. januar

I skal senest den 24. januar have scannet min. 30 sække med Returscanner-appen, for at komme med i afhentningen. Derefter skal I selv indløse panten. 25. -29. januar henter Bring pant på skoler. I vil få besked om forventet afhentningsdato, så I kan stille det frem til chaufføren.

Hver gang I fylder en sæk med pant, scanner I den QR-kode, som er på sækken vha appen Returscanner – se vejledningen.  Alt det får I information om fra Dansk Retursystem, når I tilmelder jer til indsamlingen. Ved tilmelding får I bl.a. tilsendt de sække og strips, som I skal bruge.

Brug pant appen til at holde styr på hvor mange sække I har samlet

Tøm hele poser og sække på en pantstation

Dansk Retursystem har pantstationer i hele Danmark. Her kan I tømme hele poser og sække med tomme flasker og dåser i maskinen. Pengene får I ind via appen Pant på jeres valgte konto. Appen Pant skal I downloade før I panter. Når I har modtaget pengene på jeres konto, skal I overføre dem til jeres Mobilepay-nummer.

Herunder kan du se Hellebjerg Idrætsefterskole ved en at pantstationerne.

Pant i supermarkedet

I kan altid tage panten med til det nærmeste supermarked og putte flasker og dåser i automaten.

Indløs flaskebonen i kassen, fx når I alligevel køber ind og overfør beløbet til jeres MobilePay-nummer.

keyboard_arrow_up