Undervisningsmateriale skoler

Danmarks Indsamling 2024 sætter fokus på sult og mangel på fødevare og Dansk Retursystem på miljøbevidsthed. Sammen har vi søsat Danmark Pantindsamling for at hjælpe verdens sultne børn.

På denne side finder I link til relevante undervisningmaterialer, der kan hjælpe jer med at sætte sult og genanvendelse på dagsorden. 

 Der er materialer til alle klassetrin, som du finder med et klik på ikonerne herunder.

TEMA: Sult

SULT I 40 ÅR

Landene på Afrikas Horn er lige nu ramt af den værste sult- og tørkekatastrofe i 40 år. Morten Resen undersøger krisen på Afrikas Horn i podcast som hedder: Hvad rager det mig?

Klassetrin:  Udskoling og ungdomsuddannelse.

FOREBYG SULT OG HUNGERSNØD

Sult forhindre at samfund og mennesker udvikler sig. Tænk hvis du kunne forebygge en katastrofe.

Sult går værst ud over børn. Derfor er det meget vigtigt, at de får hjælp både før og under en katastrofe rammer.

Klassetrin:  Mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelse.

Fag: Dansk, geografi, historie, samfundsfag samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

ALLE VERDENSMÅL PÅ SKEMAET

Verdens Bedste Nyheder er bag Verdenstimen, der i september udbreder kendskabet til Verdensmålene for unge.  Pantindsamlingen fokuserer på mål 2, 12 og 13. Materialet kan bruges hele året.

Klassetrin:  Alle

Fag:  Alle

MAD ER EN MENNESKERET

For alle mennesker er MAD EN MENNESKERET. Men maden er langt fra en selvfølge for alle.  Aktivitetsmaterialet er målrettet konfirmationsforberedelse, undervisningsbrug og møder i foreninger for unge.

Klassetrin:  Udskoling og ungdomsuddannelse.

STOP SULT

Vi skal stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug. På www.verdensmaalene.dk er der undervisningmateriale om mål nr. 2: Stop sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring.

Klassetrin:  Udskoling og ungdomsuddannelse.

TEMA:  Genanvendelse

RETURKAMPEN

Kom ind i returkampen

Med Returkampen visker vi tavlen ren og inviterer børn og unge med ind i klimadebatten.

Find aktiviteter skræddersyet til undervisningen.

BLIV MESTER I GENANVENDELSE

Hver dag bliver der smidt en masse ting ud, som faktisk kunne blive til noget nyt og fantastisk! I dette forløb skal eleverne prøve at sortere flasker og dåser, så de havner det rigtige sted. De skal også opfinde smarte løsninger til at genanvende ting derhjemme.

Klassetrin:  Indskoling

Fag:  Natur og teknologi

PROJEKT 100% RETUR

Hver eneste dag panter vi mere end 5 mio. flasker og dåser.  Ca. 92 % af panten kommer retur, men hvor bliver de sidste 8 % af?

I dette forløb skal I komme med jeres bud på, hvordan vi spreder ordet og rammer de 100 %.

Klassetrin:  Mellemtrin

Fælles mål:  Natur/teknologi

JOIN2RECYCLE

Skoleklasser over hele landet redder tomme flasker og dåser fra skraldespandene og naturen. Hvis dine elever er med, kan de både samle penge sammen til et godt formål – bl.a. Danmarks Indsamling og samtidig gøre planeten en tjeneste.

Klassetrin:  Udskoling

Fælles mål:  Natur og teknik.

ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION

Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktion. Vores overforbrug skal ned, og ressourcerne skal cirkulere rundt igen og igen.

KLIMAINDSATS

Hurtig handling for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Alle lande i verden kan se de drastiske konsekvenser af klimaforandringer.

12 projekter om sult og fødevaremangel

Der står 12 organisationer bag Danmarks Indsamling. De har alle dedikeret et udviklingsprojekt, som pengene fra indsamlingen skal gå til.

Red Barnet: vil etablere madordninger i 25 skoler i Somaliland for 4.000 skolebørn og støtte dem i deres skolegang, som bliver forsømt pga. sult og manglende energi.

Folkekirkens Nødhjælp: vil bekæmpe sult i Uganda ved at sikre mad til mennesker i nød og finde nye, innovative og bæredygtige måder at producere fødevarer på.

Dansk Flygtningehjælp: vil hjælpe unge i flygtningelejre i Sydsudan med at udvikle forretningsideer, lave start-ups så de kan tjene penge til at brødføde deres familier.

Unicef: vil støtte Etiopiens børn under 5 år, gravide og ammende kvinder og unge mod alvorlig fejl- og underernæring gennem bl.a. undervisning og sundhedshjælp.

PlanBørnefonden: vil bekæmpe sult blandt små børn, gravide og ammende kvinder i Somalia og Kenya og støtte lokale unge i at tage del i indsatsen.

Røde Kors: vil støtte mobile sundhedsklinikker i Somalia, så børn og familier ramt af sult får
adgang til livsvigtig sundhedshjælp og bedre ernæring.

Læger uden Grænser: vil behandle underernærede børn i Afghanistan, som lider af de sundhedsmæssige konsekvenser af stigende fødevareusikkerhed i landet.

Care: vil hjælpe fattige kvinder i Bangladesh gennem klima-smart landbrug, så de kan tilpasse sig klimaforandringerne og fortsat skaffe mad til deres børn.

Dansk Folkehjælp: vil forbedre fødevaresikkerheden og sikre god ernæring til udsatte børn under 5 år samt fattige, gravide og ammende mødre i det nordlige Somalia.

Mellemfolkelig Samvirke: vil skabe forsoning gennem fredsinitiativer i Etiopien, og støtte kvinder i at drive virksomhed, så de kan tjene penge og brødføde egne og forældreløse børn.

Oxfam Danmark: vil forbedre ernæring og sundhed for de fattigste flygtninge, migranter og libanesiske småbørnsfamilier, samt bidrage til fredelig sameksistens i Libanon.

SOS Børnebyerne: vil sikre sårbare familiers adgang til mad og kvalitetsomsorg gennem undervisning og organisering i tæt samarbejde med lokale partnere i Somaliland.

keyboard_arrow_up