Saif og Ahed er 9 år. Salim (til højre) er 11. De er alle blevet behandlet på Læger uden Grænsers hospital I Mosul. Foto: Elisa Fourt/MSF 2023
Selvom krigen er slut, så lider befolkningen i Mosul stadig under årene med Islamisk Stat. Der er nemlig mangel på kvalificeret lægehjælp
Ahed på 9 år er indlagt på vores hospital i Mosul. Hun blev såret under krigen, hvor et luftangreb dræbte hendes forældre og tvillingebror. Hendes tante Rana, som nu tager sig af hende, fortæller: ”Min niece er stadig meget traumatiseret. Den dag mistede hun sine forældre, sin tvillingebror og en del af sin uskyld. Lægerne forsøgte at fjerne alle granatsplinter, men hun er stadig ikke kommet sig. Vi hørte, at på Læger uden Grænsers hospital kunne hun blive behandlet gratis. Jeg håber bare, at hendes sår vil hele, så hun ikke hele tiden bliver mindet om, hvad der skete med hendes familie.”
Mosul var belejret af Islamisk Stat i tre år. Selvom kampene er overstået, lider befolkningen stadig, da hospitaler og klinikker blev ødelagt under kampene. Nu, fem år senere, er de stadig ikke alle genopbygget eller brugbare.
Med hjælp fra Danmarks Indsamlingen giver Læger uden Grænser lægehjælp i en by, hvor befolkningen ikke har adgang til lægehjælp efter en årelang krig.
Læger uden Grænser giver ikke kun akut lægehjælp, men giver også psykolog- og fødselshjælp.
Fakta
Islamisk Stat belejrede Mosul fra 2014 til 2017.
9 ud af 14 offentlige hospitaler blev helt eller delvist ødelagt under kampene i Mosul, og antallet af hospitalssenge faldt til 800.
Der er 2,5 millioner indbyggere i Mosul.