1. Forside
  2. /
  3. Om Danmarks Indsamling
  4. /
  5. Danmarks Indsamling 2019: Styrk verdens piger
  6. /
  7. Mellemfolkeligt Samvirke 2019: Stop diskriminering af unge piger i Nepal

Mellemfolkeligt Samvirke 2019: Stop diskriminering af unge piger i Nepal

Piger bliver giftet bort i Nepal og brugt som husslaver. Vi styrker piger og kvinder i deres kamp for ligestilling i deres lokalsamfund.

Når 14 årige Ishu får sin menstruation, skal hun forlade sin familie, fordi hun siges at bringe uheld. Hun er tvunget til at bo alene i en afsidesliggende hytte uden vinduer, varmt tøj, hygiejneforanstaltninger og rent vand.

”Jeg er bange for at være alene i hytten,” siger Ishu.

I det vestlige Nepal, hvor Ishu bor, kaldes denne skik for chhaupadi. Selvom den har været forbudt siden 2005, praktiseres den stadig i mange lokalsamfund. Skikken fører ofte til overgreb, voldtægt, skolefravær, ydmygelse og sågar dødsfald. Derudover kan manglen på toiletter og rent vand i hjemmene og på skoler være skyld i, at pigerne ikke kommer i skole, føler sig ydmyget og beskidte og har øget risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb.

Mellemfolkeligt Samvirkes styrker piger og kvinder i at kæmpe for deres rettigheder, og påvirker landsbyer og politikere i arbejdet for piger og kvinders rettigheder. Projektet vil samtidig fokusere på at gøre kvinderne økonomisk uafhængige og styrke dem, så de bliver i stand til at sikre sig selv og deres døtre adgang til næringsrig mad, et godt helbred og en høj hygiejnestandard.

Fakta om Nepal

  • Traditionen påvirker helt op imod 95 % af piger og kvinder i det vestlige dele af Nepal
  • Kvinder og piger bor i hytter eller stalde i 5 dage, når de har menstruation. Piger der får deres menstruation skal være uden for hjemmet i mindst 14 dage. Kilde, FN: https://www.ohchr.org/Documents/Issues/Water/ContributionsStigma/others/field_bulletin_-_issue1_april_2011_-_chaupadi_in_far-west.pdf
  • I Nepal kan kun 53% af kvinderne læse og skrive – mod 76 % af mændene. Kilde: http://worldpopulationreview.com/countries/nepal-population/
Menu