UNICEF: Bekæmper underernæring blandt børn i Etiopien

Sara og hendes lillebror Gebriel trives efter at være blevet behandlet for underernæring.
De er blot to ud af cirka 1,2 millioner børn i Etiopien, som er udsat for alvorlig underernæring hvert år. Gennem UNICEFs opsøgende ernæringsprogram er de nu sunde og raske.

Optimal udvikling hos børn

UNICEF og Danmarks Indsamlingen støtter Etiopiens børn under 5 år samt gravide og ammende kvinder og unge mennesker mod alvorlig fejl- og underernæring for at sikre optimal vækst og udvikling hos børn.

Borgerkrig og langvarig tørke kombineret med virkningerne af krigen i Ukraine på brændstof- og fødevarepriser rammer især børn og unge piger samt gravide og ammende. Derfor risikerer vi at miste de fremskridt, der er opnået med hensyn til etiopiske børns sundhed og ernæring.

Akut livreddende behandling af børn med underernæring

Etiopien har oplevet en langvarig tørke, hvor regnsæsonen er udeblevet fire år i træk. Den femte – og igangværende – regnsæson forventes også at give ringe nedbør. Dette har ført til en markant stigning i antallet af indlæggelser af børn under 5 år, som lider af alvorlig akut underernæring.

Sara med sin lillebror Gebriel i deres hus. Begge har tidligere lidt af underernæring. Men med pleje og behandling på den lokale UNICEF støttede sundhedspost trives de nu godt.

Unicef: der er behov for varige fælles løsninger for at beskytte befolkningen mod klimaforandringer.

UNICEF arbejder for at forebygge de katastrofale humanitære konsekvenser af klimaforandringerne i Etiopien. Lokalsamfundenes og familiernes egen modstandsdygtighed styrkes ved at understøtte deres egen produktion af ernæringsrige fødevarer, der er robuste over for tørke. Strukturelle forandringer er også nødvendige. Derfor samarbejder UNICEF tæt med de etiopiske myndigheder, institutioner og organisationer for at omstille det etiopiske samfund til disse forandringer.

Det nytter

For 50 kr. kan UNICEF Danmark give frø til grøntsager, frugtplanter og landbrugsafgifter til 1 husstand i Etiopien for at forbedre deres kostdiversitet.

Fatuma med sin søn: Min søn blev syg for nylig, og jeg var bekymret, så jeg tog ham til kontrol. Sundhedsarbejderen fortalte mig, at mit barn var underernæret og gav mig terapeutisk mad til de næste 7 dage.

FAKTA
¾ af alle etiopiske husholdninger har ikke råd til af få en ernæringsrigtig kost inden for minimumsbehovet. 11% af Etiopiens børn under 5 år lider af underernæring.
For i gennemsnit 380 kr. kan et barn blive behandlet for akut underernæring på et sundhedscenter i Etiopien.

keyboard_arrow_up