1. Forside
  2. /
  3. Om Danmarks Indsamling
  4. /
  5. Tidligere indsamlinger
  6. /
  7. Danmarks Indsamling 2007: Stop aids-katastrofen i Afrika

Danmarks Indsamling 2007: Stop aids-katastrofen i Afrika

Danmarks Indsamling 2007

Mere end halvdelen af verdens HIV- og AIDS-smittede lever i Afrika. Den første Danmarks Indsamling samlede ind til at forebygge, behandle og gøre op med stigmatiseringen af de smittede.

29-årige Salome fra Tanzania er én af de mange millioner afrikanske kvinder, der er smittet med HIV/AIDS. Salome opdagede først sygdommen, da hun var gravid med sin søn. Penge fra Danmarks Indsamling har gjort det muligt for gravide kvinder i Tanzania at blive behandlet, så smitten ikke overføres til deres barn.

Hver dag mister mange tusinde afrikanere livet til AIDS. Sygdommen rammer ikke kun unge og voksne, men også de mange børn, der bliver smittet ved fødslen. Børn mister deres forældre, skoler mangler lærere og lande de indbyggere, som skal skabe udvikling, på grund af AIDS.

Til den allerførste Danmarks Indsamling i 2007 blev der indsamlet 55,2 mio. kroner. I alt har pengene gjort en forskel for over en million mennesker. Danskernes støtte er blandt andet blevet brugt til at give 50.000 unge i Togo øget viden om, hvordan man beskytter sig mod sexsygdomme og uønsket graviditet, og til at HIV-teste 300.000 kvinder i Tanzania eller hjælpe dem til at undgå mor-til-barn-smitte.

En af de mange kvinder er 29-årige Salome. Hun begyndte at føle sig syg, da hun for mange år siden var gravid med sin søn. Takket være Pengene fra Danmarks Indsamling og UNICEF Danmarks indsats i Tanzania, kunne kvinder som Salome blive testet for HIV gratis, og få en behandling, der forebygger smitte ved fødsel.

Status pr. 30.6.2013 for anvendelsen af de indsamlede midler fra Danmarks Indsamling 2007
2011

 

Danmarks Indsamling støttede i 2007

 

BØRNEfonden

Projektets formål var at mindske HIV- og AIDS-prævalensen blandt unge i Togo, samt at udbrede kendskabet til sygdommen.

 

Folkekirkens Nødhjælp

Projektet i Zambia havde til formål at forebygge og bekæmpe hiv/aids.

 

Læger uden Grænser

Projektets formål var at bidrage til bekæmpelse af HIV/AIDS i Zambia.

 

Red Barnet

Projektets formål var at hjælpe forældreløse børn i Etiopien.

 

Røde Kors

Projektets formål var at forebygge smitte af HIV/AIDS og mindske stigmatiseringen af syge i Botswana, Malawi og Sydafrika.

 

SOS Børnebyerne

Projektets formål var at tilbyde sundhedsydelser, rådgivning og uddannelse til de mest udsatte familier i Den Centralafrikanske Republik.

 

Unicef

Projektets formål var at forebygge mor-til-barn-smitte i tre distrikter i Tanzania.

 

Menu