Danmarks Indsamling 2011: De unge er det nye Afrika

Danmarks Indsamling det nye Afrika

Med over en halv milliard mennesker under 18 år, tilhører Afrikas fremtid de unge. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas unge brug for en hjælpende hånd. Danskerne samlede i 2011 ind til at hjælpe de unge med at skabe det nye Afrika.

Zambia-2011

Mere end halvdelen af Afrikas omkring én milliard store befolkning er i dag under 18 år. Knap 200 millioner tilhører allerede gruppen mellem 15 og 24 år, og i modsætning til i andre dele af verden vil ungdomsårgangene i Afrika fortsætte med at vokse. De mange unge kan blive den tabte generation – eller de kan løfte Afrika ind i fremtiden.
Danmarks Indsamling 2011 havde til formål at støtte Afrikas unge, så de kan få uddannelse, mod og muligheder til at skabe det nye Afrika. Der blev i alt indsamlet 87 mio. kroner.

Herunder kan du læse om, hvordan de 12 organisationer har sat ind for at støtte Afrikas unge. Projekterne løber frem til og med 2013.

Status pr. 30.6.2016 for anvendelsen af de indsamlede midler fra Danmarks Indsamling 2011

 

Danmarks Indsamling støttede i 2011

 

Adra

Projektet havde til formål at give unge i Rwanda redskaber til at deltage i lokale freds- og forsoningsprocesser.

BØRNEfonden

Projektet havde til formål at give børn og unge i Togo skolegang og opdragelse uden vold.

 

CARE

Projektet havde til formål at styrke iværksætteri og deltagelse i lokalpolitik blandt unge for at bremse konflikter i Niger.

 

Dansk Flygtningehjælp

Projektet havde til formål at opbygge et positivt eksistensgrundlag for unge i Somalia.

 

Folkekirkens Nødhjælp

Projektet havde til formål at forbedre fødevaresikkerhed og ernæring for unge i Zambia.

 

IBIS

Projektet havde til formål at hjælpe unge i Liberia med at få en grundskole- og håndværksuddannelse.

 

Læger uden Grænser

Projektet havde til formål at behandle ofre for seksuel og kønsbaseret vold i Zimbabwe.

 

Mellemfolkeligt Samvirke

Projektet havde til formål at hjælpe Tanzanias unge kvinder til sundhed, uddannelse og økonomisk udvikling.

 

Red Barnet

Projektet havde til formål at beskytte unge i Etiopien mod farligt børnearbejde og migration.

 

Røde Kors

Projektet havde til formål at forbedre unges livsvilkår inden for reproduktiv sundhed i Guinea Conakry.

 

SOS Børnebyerne

Projektet havde til formål at sørge for, at flere unge etiopiere får en god uddannelse.

 

Unicef

Projektet havde til formål at etablere ungdomscentre for at hjælpe Zambias unge befolkning og sikre stærke mandlige rollemodeller gennem informationskampagne.

 

keyboard_arrow_up