1. Forside
  2. /
  3. Om Danmarks Indsamling
  4. /
  5. Tidligere indsamlinger
  6. /
  7. Danmarks Indsamling 2014: Når mor mangler (tilskudsprojekter)
  8. /
  9. Danmission 2014: Alle familier har brug for en mor (tilskudsprojekt)

Danmission 2014: Alle familier har brug for en mor (tilskudsprojekt)

Mange familier i det centrale Madagaskar bryder sammen under presset fra fattigdom og økonomisk usikkerhed. Når mor mangler, lider alle i familien

Madagaskar er et af verdens fattigste lande, og mere end 92 procent af madagaskerne lever ifølge Verdensbanken for under to dollars om dagen. I Itasy-regionen i det centrale Madagaskar er livsvilkårene vanskelige. Flere og flere flytter til højlandet omkring den store Itasy-sø i håb om at skabe sig en tilværelse der.

Derfor er jorden på bjergskråningerne omkring søen i dag dyrket intenst. Skovene er ryddet, og hvert år i regntiden skylles store mængder jord ned i søen. Det har lokalbefolkningen udnyttet til at inddæmme områder langs søbredden og anlægge rismarker. Risdyrkningen og erosionen har forringet fiskeriet, som ellers traditionelt har givet til dagen og vejen i tørtiden, når landbruget ligger stille.

Prisen er høj

Familierne betaler en høj pris. Det har 14-årige Rasoaninina Fania mærket på sin egen krop. Da hun var lille, rejste hendes mor til udlandet for at arbejde, angiveligt som hushjælp, og tog den mindste af sine tre børn med. Siden har Fania Rasoaninina boet hos sin mormor sammen med sin storebror.

– Det er hårdt fordi, vores mormor er meget, meget hård ved os. Hun arbejder som daglejer, og der er ikke råd til, at vi kan gå i skole. Vores mor sender ikke penge hjem, og vi ved ikke noget om, hvor hun er, siger 14-årige Fania Rasoaninina.

Beskrivelse af projektet

Projektets formål er at styrke både mænd og kvinders rettigheder og samtidig forebygge, at familier opløses. Det mål vil Danmission nå ved at udvikle landsbykomiteer, oprette låne- og sparegrupper og tilbyde rettighedstræning med særligt fokus på kvinders rettigheder. Desuden vil vi tilbyde landsbyboerne kurser i landbrugsmetoder og produktion.

Projektet løber over 30 måneder og retter sig primært mod ca. 1000 landsbyfolk (halvdelen kvinder og mænd) i ni landsbyer omkring Itasy-søen. Landsbyerne har knap 10.000 indbyggere tilsammen, så cirka hver tiende får mulighed for at deltage direkte i projektet. Desuden skal 120 repræsentanter fra lokale myndigheder inddrages.

Fakta om Madagaskar

Madagaskar er verdens fjerde største ø, lidt mindre end Grønland, og ligger i Det Indiske Ocean ud for Mozambique. Indbyggerantallet anslås at ligge på godt 20 millioner. Siden 2009 har landet oplevet en politisk krise efter, at den daværende borgmester i hovedstaden, Andry Rajoelina, tog magten ved et kup. Den forfatningsstridige magtovertagelse fik en række donorlande til at indefryse støtten til regeringen. Desuden har USA indført en handelsboykot, som især har ramt landets tekstilindustri.

Under Rajoelina har Madagaskar siden 2009 oplevet nogle år med negativ vækst, og landet er i dag nummer 151 på FN’s såkaldte velfærdsindeks (Human Development Index). Den økonomiske nedtur skyldes både omverdenens sanktioner og den globale økonomiske krise, der har fået især europæiske turister til at blive hjemme.

Efter pres fra det internationale samfund lykkes det i sidste del af 2013 at få gennemført præsident- og parlamentsvalg. Første runde af præsidentvalget fandt sted i oktober. Her opnåede ingen af kandidaterne de fornødne 50 procent af stemmerne. Derfor var det nødvendigt med en anden runde, som fandt sted samtidig med parlamentsvalget den 20. december 2013. Resultatet af det valg kendes endnu ikke.

Set over de seneste fire årtier er velstanden på Madagaskar faldet, selvom nedgangen har været afbrudt af enkelte gode perioder med politisk stabilitet. I 1960erne var Madagaskar et af de bedst stillede afrikanske lande med en veluddannet elite, stærke institutioner, god infrastruktur og en personlige indkomster, der lå over gennemsnittet for udviklingslande.

Men dårlig regeringsførelse og tilbagevendende politiske kriser har siden 1970’erne lagt en dæmper på væksten. Den enkelte madagasker er blevet fattigere og fattigere fordi, den gennemsnitlige økonomiske vækst på 0,5 procent om året ikke har kunnet følge med befolkningsvæksten på 2,8 procent om året i gennemsnit. Det har betydet, at gennemsnitsindkomsten i 2012 var tilbage på samme niveau som i 2003. Dermed er gevinsten fra en række gode år i 00’erne populært sagt blevet spist op af de mange nye munde, der skal mættes i landet.

I dag er der flere børn end for få år siden, som ikke kommer i skole, og flere børn end for få år siden er så underernærede, at de risikerer at dø.

Oven i de økonomiske trængsler lider befolkningen på Madagaskar også under tilbagevendende naturkatastrofer, ikke mindst cykloner, oversvømmelser, tørkeperioder og græshoppeplager.

Alt i alt vurderer internationale hjælpeorganisationer, at Madagaskar er et af verdens allerfattigste lande. Tre ud af fire familier skønnes at leve i fattigdom. Som det ser ud i øjeblikket, vil Madagaskar langtfra kunne opfylde 2015-målene. Især bliver det svært at nå tre af målene; målet om at reducere børnedødeligheden, målet om at sikre, at alle børn kommer i grundskolen og målet om at udrydde ekstrem fattigdom og sult.

Kilde: Verdensbanken, UNDP

Menu