720 familier i Nordghanas landsbyer lærer med støtte fra Danmarks Indsamling at forbedre deres børns ernæring og at bruge sunde lokale fødevarer.
”Nu vil jeg ikke sælge alle de kyllinger, min høne har udruget, som jeg plejer. De skal fedes op, for jeg vil bruge nogen af dem til at lave bedre mad til mine børn, så de kan vokse sig stærke”, siger Sana Baba. Sammen med andre kvinder fra landsbyen Nyong-Nayili i Nordghana har hun lært, hvordan de kan lave sundere mad til deres børn.
Her taler man ikke om madpyramiden, men der er stort behov for bedre ernæring, ikke mindst for børn og kvinder i den fødedygtige alder. Sult er et reelt problem i denne fattige del af Ghana. Næsten alle lever af landbrug, og i tørtiden er der ikke mad nok. Selv når høsten er god, rammes alt for mange børn af den såkaldte skjulte sult, for kosten er ekstremt ensidig.
Maden består næsten kun af stivelsesholdige kulhydrater. Så nu lærer kvinderne, at måltiderne skal indeholde frugt & grøntsager og animalske råvarer. De lærer også at dyrke og bruge vegetabilske proteinkilder som soja og moringa, så de selv og deres børn kan få meget bedre mad, som de har råd til.
Nye ingredienser i kendte retter kan ændre vaner
”Nogen rigtig gode lokale fødevarer er desværre blevet ’glemt’ pga. vestlig indflydelse”, fortæller projektkoordinator Ubaida Ibrahim fra den ghanesiske samarbejdspartner. ”F.eks. har sesamfrø og forskellige bønner tidligere været helt almindelige afgrøder, som er meget næringsholdige”.
De bliver nu reintroduceret, og kvinderne lærer at dyrke og forarbejde afgrøder, ikke kun til hjemmebrug, men også til at sælge på markedet. Hermed kan den sunde mad komme flere til gode, og kvinderne kan få en indtægt, så de bliver mere modstandsdygtige over for dårlige tider og kan give børnene en bedre fremtid.
”Det er ikke nemt at ændre madvaner, men vi bruger forskellige strategier, som ser ud til at fungere”, siger programkoordinator Inger Millard fra Ghana Venskab. ”Vi har allieret os med en lokal højt anerkendt kvinde, Madam Boboobo, som har en masse viden om lokalt tilgængelige fødevarer”.
Hun brænder for at skabe bedre vilkår for kvinder i et mandsdomineret samfund, og er helt i øjenhøjde med kvinderne, når hun deler sin viden på praktiske madkurser i landsbyerne. De lærer, hvordan de kan gøre almindeligt kendte måltider sunde ved at tilføre f.eks. soja, moringa eller den vildtvoksende baobab, uden at det ændrer væsentligt på smag eller udseende.
Hele landsbyen inddrages
”Boboobo er en fantastisk rollemodel for kvinderne, og hendes pondus er med til at skabe accept af forandringerne i landsbyerne. Det er rigtig vigtigt, at mændene også inddrages, for at forandringerne kan være bæredygtige”, forklarer Ubaida og fortsætter:
”Når der er kød på menuen foreskriver traditionen, at kvinder og børn får delene med brusk og ben, mens det reelle kød tilfalder mændene. Derfor skal alle forstå hvad god ernæring betyder for børns udvikling helt fra før de bliver født. Kvinderne kan ikke stå alene med ansvaret”
Projektet inddrager hele landsbyen og beslutningstagerne gennem landsby maddage, samarbejde med skoler, og radioprogrammer som er en meget effektiv måde at nå ud til fjerne landsbyer.
Mål for projektet
- 24 kvindegrupper, hver med 30 medlemmer
- 3 kooperativer, der bl.a. skal producere sojaolie
- samarbejde med skoler og meningsdannere om at udbrede viden om kostens betydning for børns udvikling
Fakta om Ghana
- Ghana kategoriseres som en vækst- og transitionsøkonomi, men i den fattige Northern Region lever mere end 50% af befolkningen stadig under fattigdomsgrænsen (Kilde: The Ghana Poverty and Inequality Report, UNICEF, 2016)
- 37,4 pct. af børn i Northern Region led af hæmmet vækst i 2011 (Kilde: The Cost of Hunger in Africa: The Ghana Report, 2016)
- Ghana gik i 2012 glip af indtægter svarende til 6,4 pct. af landets bruttonationalprodukt pga. underernæring hos børn (Kilde: The Cost of Hunger in Africa: The Ghana Report, 2016)
- Ghana Venskab har arbejdet i Nordghana siden 1979