SOS Børnebyerne 2017: Stærke familier gør sig klar til at holde sulten for døren

1200 børn og deres forældre har taget skæbnen i egne hænder – de gør sig selv stærke, så de kan klare sig i svære tider. Foto: Jacob Stærk Jacobsen / SOS Børnebyerne

I Etiopien har 1200 børn og deres forældre taget skæbnen i egne hænder – de gør sig selv stærke, så de kan klare sig i svære tider.

Etiopien rammes med jævne mellemrum af langvarig tørke. I et land, hvor 80 procent af befolkningen er afhængige af deres landbrug og køkkenhaver, kan en tørke være altødelæggende. Når kvæget dør og høsten slår fejl, har mange ikke mulighed for at få mad, fordi deres valuta netop er kvæg og afgrøder.

Med bidragene fra Danmarks Indsamling 2017 har SOS Børnebyerne nu taget 1267 børn og 390 forældre i Oroma-regionen ind i projektet, der skal bekæmpe sult. Oroma-regionen er et af de steder, der har været hårdest ramt af tørken. Hver enkelt barn og hver enkelt familie i projektet har gennem samtaler og i tæt samarbejde med SOS Børnebyerne fået en skræddersyet indsats, der fremover skal ruste dem til at modstå sult.

Mad på bordet i krisetider

For nogle familier betyder det, at de vil modtage fødevarehjælp. Det kan være i form af uddeling af mad, men for mange vil det også være uddeling af såsæd og værktøj, så de kan dyrke jorden. Familierne vil formentlig skulle dyrke afgrøder som hirse og quinoa, der er kendt for at kunne modstå både tørke og oversvømmelser.

Andre familier vil få hjælp i form af et mikrolån, der betyder, de kan åbne en forretning og dermed tjene til mad på bordet. Samtidig kan et mikrolån i tørketider sikre, at familien stadig har råd til at købe mad, ligesom de vil have lidt på bankbogen til at betale husleje.

Livsvigtige lægebesøg

Når sulten rammer, er det ikke, som vi kender det herhjemme, en knurrende mave. Sult nedbryder kroppen. Voksne er bedre til at stå imod en længere periode uden mad, men når børn sulter, er det altødelæggende. Udviklingen af barnets hjerne svækkes, og dermed bliver motorik, nervesystem og indlæringsevner ødelagt.

SOS Børnebyerne har med midlerne fra Danmarks Indsamling 2017 sørget for, at kvinder og børn har kunnet komme til lægen på lokale sundhedscentre. Et lægebesøg kan opklare, om barnet lider af fejl- eller underernæring, og lægen kan sørge for, at barnet bliver behandlet for underernæring. Gravide eller ammende kvinder får nu også omgående behandling, hvis de er underernærede.

Bedre børneliv

Som en anden vigtig del af projektet, har midlerne fra Danmarks Indsamling også betydet, at familierne får fokus på at skabe en bedre barndom for deres børn. Forældrene i projektet har været til møder, hvor børns rettigheder og beskyttelse og familieplanlægning er blevet fremlagt og diskuteret.

Børnene selv får også noget at skulle have sagt. De har nemlig gennemført workshops, hvor de har lært om deres egne rettigheder, og hvordan de kan hjælpe hinanden med at sikre, at deres rettigheder overholdes.

 

Hvis ikke der gribes ind med både akut og langvarig støtte, står etiopierne over for en usikker fremtid, hvor underudvikling vil præge en stor del af de kommende generationer og mindske deres chancer for at få en uddannelse.

 

Resultater

  • Færdig plan for hvert enkelt familie for hvilken hjælp familien og børnene skal have
  • Etablering af aftaler med lokale organisationer med henblik på administrationen af låne-spare grupper
  • Sikret lægehjælp til børn og familier gennem lokale sundhedscentre

Fakta om Etiopien

  • 41 procent af Etiopiens befolkning er under 14 år.
  • Hvert fjerde barn i Etiopien er fejl- eller underernæret.
  • Landbrug står for 40 procent af økonomien og beskæftiger 80 procent af befolkningen i Etiopien.
  • Langt det meste landbrug er selvforsynende, og det gør store dele af befolkningen udsatte, når høsten slår fejl.

Kilde: Unicef, Verdensbanken, UNPD

 

keyboard_arrow_up