1. Forside
  2. /
  3. Om Danmarks Indsamling
  4. /
  5. Tidligere indsamlinger
  6. /
  7. Sydsudan: Læger Uden Grænser 2020 sikrer medicinsk hjælp til borgerkrigens mindste ofre

Sydsudan: Læger Uden Grænser 2020 sikrer medicinsk hjælp til borgerkrigens mindste ofre

Læger uden Grænser Danmarks Indsamling

Isabel er børnesygeplejerske på Læger uden Grænsers projekt i Yei og tilser en lille dreng efter en akut operation. FOTO: © Læger uden Grænser

MED HJÆLP FRA DANMARKS INDSAMLING VIL LÆGER UDEN GRÆNSER HJÆLPE BØRN PÅ FLUGT I YEI I SYDSUDAN, HVOR BORGERKRIGEN RASER PÅ SJETTE ÅR.

I Sydsudan støtter Læger uden Grænser lokale og statslige hospitaler og driver lokale klinikker for at støtte sårbare flygtningebørn. De er drevet på flugt på grund af landets borgerkrig, som raser på sjette år og usikkerheden i landet. I dag er størstedelen af befolkningen afhængige af udefrakommende medicinske ydelser og psykologisk hjælp for at kunne klare hverdagen. Sundhedssystemet er nemlig stærkt svækket på grund af konflikten.

Siden 2013 er knap to millioner mennesker blevet tvunget på flugt internt i landet, og flertallet af de sårbare, sydsudanesiske børn på flugt mangler alt fra helt basale fornødenheder til livreddende sundhedsydelser og vaccinationstilbud.

Læger uden Grænsers projekter i Central Equatoria-delstaten i Yei, som ligger omkring 160 km fra hovedstaden Juba, koncentrerer sig om levering af basale sundhedsydelser bl.a. gennem  indsatsen på mobile klinikker og via støtte af Yeis statslige hospital.

Med fokus på malaria, underernæring, luftvejsinfektioner og akut diarré vil vi forsøge at hjælpe børn til en sikrere hverdag og beskytte dem mod dødbringende epidemier.

På grund af konfliktens blodige karakter, hvor der siden januar har været voldsomme kampe i området, yder vi også psykologisk hjælp til de børn, som oplever, at familiemedlemmer og pårørende såres eller mister livet.

Fakta
  • Flere end 2 millioner mennesker er flygtet til nabolande
  • Yderligere 2 millioner lever som internt fordrevne på tværs af landet
  • Siden borgerkrigen brød ud i 2013, har 50.000-100.000 mennesker mistet livet
  • Flere end 5 millioner – over en tredjedel af befolkningen i Sydsudan – vurderes at mangle mad
Menu