Børn i Ugandas flygtningelejre lider under en vedvarende og overset krise, drevet af konflikter i nabolandene
Lerfigurer i solen
De fineste små figurer lavet ud af ler og spyt, står og tørrer i solen. De er lavet af børn i flygtningelejre i Uganda, børn, der er flygtet tusinder af kilometer fra deres hjem i Sudan. Mere end ti års voldelige konflikter har efterladt dem her, udsatte og i fare for voldelige overgreb. Nedskæringer i humanitær støtte har efterladt næsten 800.000 mennesker i overfyldte lejre med mangel på mad. Og vold mod børn, herunder børnearbejde og tidlige ægteskaber er udbredt og normaliseret.
Drømme om en anden fremtid
Bechu Joel er 19 år og tager sig af sine tre søskende i lejren. Børnenes far var soldat og døde i Sydsudan, hvorefter Bechu Joel flygtede til Uganda med sin mor og søskende. Da de kom til lejren, fandt moren sammen med en ny mand, der var voldelig – og i sidste ende slog hende ihjel. Bechu Joels ældste søster står nu for husholdningen og kan derfor ikke gå i skole. Mens hun laver mad til sine søskende, drømmer hun om at blive fotograf, tage fotos under solen.

Hjemmelavede små kvægfigurer formet i ler og spyt
DRC 2025, Mikkel Barkler, Uganda
Tæt daglig kontakt
Dansk flygtningehjælp har daglig tæt kontakt med børnene. De har fået et startkit med blandt andet sæbe og sengetæpper. Derudover får de lidt penge samt rådgivning til, hvad de kan bruge dem til. Børnene har lejet jord af de lokale, hvor det er muligt for dem at dyrke deres egen mad.
Hjælp til hverdagen
Dansk Flygtningehjælp hjælper børn som Bechu Joel og hans søskende med at opretholde en hverdag og få mad på bordet. Med penge fra Danmarks Indsamlingen vil vi beskytte flere børn og forebygge og håndtere kønsbaseret vold, give retshjælp, lave klimasmarte løsninger og beskæftigelse samt uddanne voksne i lejrene.
Det nytter
For 50 kr. kan DRC Dansk Flygtningehjælp give et barn i et børnehus materialer, der giver bedre muligheder for at lege, lære og deltage i sociale aktiviteter i Uganda

Bechus søster Joyce græmmer om at blive fotograf
DRC 2025, Mikkel Barkler, Uganda
Fakta
- 50,02 millioner mennesker. Verdens yngeste befolkning: mere end 50% er under 18 år
- 1,8 millioner flygtninge (udg. 2024) – den største flygtningebefolkning i Afrika
- 13 flygtningen settlements (herunder Imvepi og Rheino)
- Størstedelen (52.6%) er flygtet fra Sydsudan
- Gratis skolegang, men de betaler for uniformer, materialer og eksamen. Mangel på lærer giver overfyldte klasser
Sådan hjælper Dansk Flygtningehjælp i Uganda
- Lokalsamfunds-baseret beskyttelse og retshjælp
- Beskyttelse af børn og forebyggelse og håndtering af kønsbaseret vold
- Klimasmarte løsninger og beskæftigelse
- Graduation programmer (voksenuddannelse)
