Mellemfolkeligt Samvirke: Støtte til Syriens unge efter 13 års borgerkrig

Mellemfolkeligt Samvirkes projekt i 2026 er rettet mod Syriens unge, der efter 13 år med krig har oplevet skolefrafald, psykisk mistrivsel, børnearbejde og øget risiko for tidlige ægteskaber. Mange har mistet sociale fællesskaber og tryghed i hverdagen.

Men håbet spirer. Netop nu er der momentum for at støtte de unge i at skabe forandring i deres samfund. Ungdomsledede initiativer kan genetablere sociale bånd på tværs af religiøse og etniske skel og styrke fællesskaber, som er afgørende for Syriens genopbygning.

Mellemfolkeligt Samvirke vil åbne et ungehus i Damaskus, hvor de unge kan mødes, udvikle idéer og omsætte dem til konkrete aktiviteter – og vise, at forandring starter med dem.

Fra krigens kaos til håbet om at genopbygge Syrien

Hoda var kun tre år, da borgerkrigen i Syrien begyndte. Hun husker derfor ikke meget andet end bomber, død, ødelæggelser og flugt fra hus og hjem.

Siden jeg blev født har jeg levet i krig, og nu hvor freden er kommet til Syrien, håber jeg, at vi alle kan stå skulder ved skulder og genopbygge vores land,” siger Hoda med et fulde navn Hoda Khalid Shaheen.

16-årige Hoda Khalid Shaheen fra Ghouta uden for den syriske hovedstad, Damaskus, vil rigtig gerne være med til genopbygge hendes krigsarrede land.

MS 2025, Mohamad Daboul, Syrien

Tilbage til et ødelagt Ghouta

Hoda er i dag 16 år og kommer fra Ghouta – et større landområde, der omkranser den syriske hovedstad Damaskus mod øst. Det var her, at det syriske regime under præsident Hafez al-Assad med hjælp fra russiske kampfly sønderbombede store beboelseskvarterer og sågar brugte nervegas mod sin egen befolkning. I dag står boligkarrerne tilbage som totalt udbombede betonbrokker – næsten så langt øjet rækker.

Så det er ikke her, at vi møder Hoda og hendes skoleveninder Malak og Rouaa. Det er i en tilstødende del af Ghouta, der ikke i samme grad er bombet til ukendelighed, og hvor de tidligere internt fordrevne indbyggere så småt er ved at vende tilbage for at reparere deres huse og få ryddet deres marker for borgerkrigens efterladenskaber.

Unge kæmper for at genopbygge civilsamfundet

De tre jævnaldrende veninder vil rigtig gerne være med til at give Syrien en ny start, men her et år tid efter, at præsident Assad i december 2024 flygtede til Rusland og oprørerne tog kontrollen med det krigsarrede land, må Hoda, Malak og Rouaa erkende, at det er svært at komme i gang.

De mangler meget af det, der skal til, for at de kan organisere sig om genopbygningen sammen med andre unge. For eksempel et sted – et ungehus – hvor de kan mødes og etablere et civilsamfund, som i Syrien har haft trange kår – ikke kun under den 13 år lange borgerkrig, men også under 53 års diktatur.

Vi vil som en ung generation gerne bygge vores samfund op og lade Syrien gå tilbage det, det var før – og bedre end det,” fortæller Malak Haron.

Det er Nermeen Fayez al Ali helt enig. Hun er 25 år og er også vendt tilbage til Ghouta efter at have været fordrevet i flere omgange.

Alt er helt ødelagt og livet er rigtigt svært. Der er ingen jobmuligheder og vores stemme bliver ikke hørt. Hvis vi havde et ungehus, kunne vi bygge et civilsamfund, så vi kunne blive hørt. Så ville vi få svar, når vi søger om et projekt. Vi ville bedre kunne nå regeringen,” siger Nermeen.

Det nytter

For 150 kroner kan Mellemfolkeligt Samvirke give et storytelling-rekvisit (fx hånddukke, maske eller symbol) udviklet og brugt af unge i huset til at formidle budskaber om tolerance og fred i Syrien

MS 2024, Bahar, Syrien

Fakta

• 15,3 millioner mennesker har brug for humanitær bistand, herunder mere end 7 millioner børn i nød. (UNICEF, 2023)
• 2,4 millioner børn i alderen 5-17 år går ikke i skole. (UNICEF, 2023)
• 7.000 skoler er ødelagt eller beskadiget. (UNICEF, 2023)
• 85 % af husstandene kæmper for at få enderne til at mødes, hvilket øger deres afhængighed af bistand og negative håndteringsmekanismer som børnearbejde og suboptimale kostvaner. (UNICEF, 2024)
• Siden 24. september 2024 har en tilstrømning af mere end 473.000 syrere (58 procent af dem børn) fordrevet fra Libanon, sammen med libanesiske flygtninge, øget de humanitære behov i hele landet og forværret den eksisterende krise. (UNICEF, 2024)
• Mere end 1.000 ofre, hvoraf en tredjedel er børn, er blevet rapporteret siden december 2024 på grund af resterne af krig i Syrien, med 414 dræbte og 592 sårede. (UNOCHA, 2025)
• I 2024 forblev ungdomsarbejdsløsheden på omkring 31,48 procent. (Statista, 2025)
• Børnearbejde er en bekymring i 84 procent af de vurderede lokalsamfund. Børneægteskaber blev rapporteret i 71 procent af de vurderede lokalsamfund. (UNICEF, 2023)

keyboard_arrow_up