Brug jeres donation og samarbejde med Danmarks Indsamling som en del af ESG strategien
EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er ved fundamentalt at ændre danske virksomheders ESG rapportering og arbejdet med bæredygtighed og samfundsansvar.
Samfundsansvar er god forretning
EU-lovgivning stiller sammen med moderne forbrugere stadigt større krav til danske virksomheder, hvad angår ansvarlighed overfor den verden, vi lever i. ESG spiller derfor en væsentlig rolle i næsten alle virksomheders DNA, hvor socialt ansvar, bæredygtighed og transparens er flyttet helt ind i hjertet af forretningsstrategien.

Vi skaber forandringer i fællesskab
En donation eller et partnerskab med Danmarks Indsamling kan bidrage positivt til jeres ESG strategi.
I partnerskab med Danmarks Indsamling medvirker virksomheden til at sætte fokus på store “glemte” globale kriser. Virksomheden bidrager til at skabe en mere bæredygtig udvikling i verden og den tager aktivt ansvar for at sikre, at hele Danmark står sammen om at gøre en stor og konkret forskel for mennesker i nogle af verdens fattigste lande.
IMPACT i virksomhedens ESG-strategi
En donation til Danmarks Indsamling giver virksomheden adgang til en række elementer, der kan benyttes direkte i ESG-strategien:
- IMPACT: Virksomheden får adgang til konkrete, målbare ESG-indsatser, der kan afrapporteres i virksomhedens ESG-rapport
- Adgang til autentisk ESG-kommunikation, direkte fra Danmarks Indsamlings udviklingsprojekter, som virksomheden kan benytte efter behov i internt og eksternt kommunikationsmateriale
- Afklaring eller styrkelse af virksomhedens værdisæt og “purpose”, som kan forankres i virksomhedens strategi, markedsføring og værdikæde
- Mulighed for at besøge konkrete projekter og se med egne øjne hvordan virksomhedens bidrag skaber IMPACT, håb og positiv forandring.
En donation eller et partnerskab giver naturligvis også en masse synlighed i forbindelse med årets TV-show, PR indsatser, annoncer i landsdækkende medier som har stor positiv effekt på virksomhedens goodwill og brand:
- Øget positiv opmærksomhed kunder, investorer og lokalsamfund
- Styrket employer branding og øget medarbejdertilfredshed- og trivsel
Sammen om FNs verdensmål
Et partnerskab og/eller en ren donation til Danmarks Indsamling viser på en simpel og effektiv måde, at I tager ansvar for en bæredygtig udvikling i et globalt perspektiv.
Virksomhedens bidrag går nemlig til udviklingsprojekter i en række af verdens fattigste lande, der varetages af Danmarks 12 største humanitære organisationer. Projekterne har alle til formål at bidrage til opfyldelsen af FN’s Verdensmål.
Involver medarbejdere og kunder
Et samarbejde med Danmarks Indsamling kan også bruges til at aktivere, engagere og involvere medarbejdere og- eller kunder i CSR arbejdet:
- Start jeres helt egen digitale indsamling, der kan sættes op, så I kan konkurrere internt i virksomheden
- Arranger et løb eller en gåtur, eller meld jer til cykling med årets EY Danmarks Stafet
- Lav et klimaarrangement – fx. indsamling af affald langs de danske strande og skove og beløn indsatsen med en donation til Danmarks Indsamling
- Sæt noget på auktion – fx samlede Memphis Mansion i Randers 50.000 kr. ind på en Elvis auktion.
- Sælg Danmarks Indsamling pins til kunderne

Kontakt
Ønsker I mere information om, hvordan fundraising som ESG strategi kan gå hånd i hånd med netop jeres virksomhedsprofil. Eller har I andre spørgsmål til erhvervssamarbejder?
Kontakt Partnerskabschef Rolf Bangsgaard på
business@danmarksindsamling.dk.
