1. Forside
  2. /
  3. For skoler
  4. /
  5. Børnenes Danmarks Indsamling

Børnenes Danmarks Indsamling

Danmarks børn går sammen for Syriens udsatte børn

DR Lær, DR Ramasjang og DR Ultra kalder på alle Danmarks børn og beder dem om at gå for en god sags tjeneste i januar. Hver gang et barn har gået en kilometer, donerer Novo Nordisk Fonden 20 kroner til Danmarks Indsamling. Lørdag d. 4. februar afsløres det i Danmarks Indsamling på DR1, hvor mange kilometer børnene samlet har gået for Syrien.

Karoline Neel Scheil Olsen I GÅR KL. 16:10 OPDATERET I GÅR KL. 16:17 https://www.dr.dk/event/danmarksindsamling/danmarks-boern-gaar-sammen-syriens-boern DR Lær, Ramasjang og Ultra

Børnenes Danmarks Indsamling – vi går sammen

Tidligere år har børnene samlet ind ved at gøre Gode Gerninger. I år skal børnene i stedet ud at gå i fællesskab for at samle ind til udsatte børn i Syrien, og derfor har projektet skiftet navn fra Gode Gerninger til Børnenes Danmarks Indsamling – vi går sammen.

>> Se hvad pengene går til

Børnenes Danmarks Indsamling er for alle

Børn, som er forhindret i at gå, er selvfølgelig også inviteret med til at bevæge sig for Syriens børn på anden vis eller lade en anden person bevæge sig på deres vegne. Børnenes Danmarks Indsamling er for alle.

Hver en kilometer udløser en donation på 20 kroner, som går til et Danmarks Indsamlingsprojekt i Syrien til gavn for udsatte børn

Skoler og dagtilbud går forrest

De danske skoler og dagtilbud faciliterer gåturene, og alle kan stadig nå at gå med. Fra d. 9. januar og helt indtil d. 4. februar kan lærere og pædagoger arrangere fælles gåture med børnene og registrere deres kilometer.

Læs mere på dr.dk/vigårsammen.

Der vil være gratis undervisningsmateriale tilgængeligt fra DR Lær, som lærere og pædagoger har mulighed for at anvende – fx før eller efter en fælles gåtur, i idrætstimen eller andet. Det giver børnene mulighed for at gå sammen i fællesskab og samtidigt lære noget om, hvorfor lande som Danmark yder udviklingsbistand til andre lande.

Masser af samarbejde

Centrale samarbejdspartnere for Børnenes Danmarks Indsamling er landets biblioteker, FDF og Dansk Skole Idræt. På bibliotekerne kan børnene registrere sine kilometer og få et diplom udleveret. FDF-kredse landet over vil engagere sine medlemmer i indsamlingen ved at facilitere fælles gåture, mens Dansk Skole Idræt bl.a. vil engagere skolebørn i ugentlige gå-øvelser.

Hvad samler børnene ind til?

Novo Nordisk Fondens donation går til et Danmarks Indsamlings-projekt i Syrien. Projektet administreres af Røde Kors og bidrager aktivt til FN’s Verdensmål. Røde Kors støtter krigsramte børn og unge i Syrien med at genopbygge deres mentale og fysiske sundhed samt styrke deres evne til at skabe sig en bedre fremtid.

Læs mere og registrér kilometer på: www.dr.dk/vigårsammen

Kontakt Børnenes Danmarks Indsamling

Kontaktperson for Børnenes Danmarksindsamling i DR:

Karoline Neel Scheil Olsen
kosc@dr.dk
2984 6282

 

Menu