EY Danmarks Stafetten

Eksklusivt cykelevent

EY Danmarks Stafetten er Danmarks Indsamlings eksklusive cykelevent. Få en uforglemmelig oplevelse i den gode sags tjeneste, når vi sadler op og lader benene tale for nogle af verdens fattigste børn.

LIVE ankomst til Randers
Der venter de deltagende virksomheder fem spændende etaper med start den 29. januar 2023 fra Frederiksberg og afslutning med live-ankomst under det store DR1 TV-Show den 4. februar på Værket i Randers.

Vi indbyder virksomhedshold til at deltage i de sjove, inspirerende og ikke mindst udfordrende etaper.

Som en del af Danmarks Indsamling 2023 støtter EY Danmarks Stafetten nogle af verdens mest sårbare børn. Sadl op i den gode sags tjeneste. Sammen skaber vi håb og viser, at Danmark er et lille land med et stort hjerte.

Download flyer om EY Danmarks Stafetten 2023 her

Fem spændende etaper

danmarks stafetten
Foto: GripGrab / Martin Paldan

29. januar: Frederiksberg – Gilleleje
31. januar: Svendborg – Odense
1. februar: Vejle – Skanderborg
2. februar: Aalborg – Hobro
4. februar: Aarhus – Randers (Live-ankomst under det store DR indsamlingsshow)

Hver etape vil have en varighed på 4 -5 timer.

Læs mere om et partnerskab med Danmarks Indsamling her.

Danmarks Stafetten: Det praktiske

Få en på opleveren
Sammen cykler vi igennem nogen af de smukkeste og mest udfordrende steder i Danmark. Vi skal køre på grus, asfalt og gennem vores skønne skove. Vi skal opleve den danske vinters udfordringer på godt og ondt. Det kan blive høj sol og frost, snestorm, sidevind, modvind og medvind, tørvejr, regnvejr – kort sagt dansk vejr, når det er bedst.

Hvem kan være med?
ALLE, der er i en fornuftig cykelform. Du skal ikke være ren begynder, men du behøver heller ikke at være en supertrænet cykelrytter. Vi tilstræber at holde et godt tempo, så alle får noget ud af det og, hvis det bliver nødvendigt, splitter vi op i et par grupper undervejs på de enkelte etaper. De stærke ryttere er altid velkomne til at lægge sig ud i vinden og skærme de de lidt mindre stærke af. En bakkespurt eller to bliver det nok også til.

Vi hjælper hinanden og har nogen uheld eller defekter, så løfter vi i flok – men alle deltagere skal, som udgangspunkt, kunne håndtere egne cykler mht. punktering og andre mindre problemer.

Udstyret
Den ideelle cykel til EY Danmarks Stafetten er en “gravel-cykel”, eller landevejscykel med vinterdæk, som kan klare grus og ujævnt underlag – gerne monteret med dæk-indlæg mod punkteringer.

Kort og godt om EY Danmarks Stafetten

danmarks stafetten


Hvem kan deltage?

  • Alle virksomheder, der bidrager med +50.000 kr. til Danmarks Indsamling, kan stille med op til tre deltagere pr. etape
  • Man kan selv vælge, om man vil køre én etape eller flere
  • Kun 30 deltagere pr. etape og pladserne ”sælges” efter først til mølle-princippet. Ligesom i rigtige cykelløb gælder det derfor om at få en god start og kontakte os på erhverv@danmarksindsamling.dk, så hurtigt som muligt, hvis man vil med på den spændende cykelrejse i den gode sags tjeneste

Alle deltagere får

  • En unik cykeloplevelse i godt selskab, der støtter en fantastisk god sag
  • Let morgenmad ved ankomst til start
  • Bespisning efter etapen
  • ”Let” mekanikerservice under etaperne
  • ”Fejeblad-service” ved defekt eller uheld, der umuliggør fortsættelse
  • En meget sikker cykeloplevelse med et solidt beredskab i tilfælde af uforudsete hændelser

Tilkøb

  • Billig “shuttle” service tilbage til start eller transport af deltagernes bil fra start til mål (hvis det er muligt)
  • Overnatning med mad/drikke til deltagere, der kører mere end en etape
  • Lækkert cykeltøj med Danmarks Stafetten logo + eget virksomhedsnavn & logo

Økonomi

  • Deltagergebyret er betalt via donationen til Danmarks Indsamling på +50.000 kr. inkluderende alt fra start til mål
  • Bespisning efter etapen: 250 kr.
  • Transport tilbage til start: 250 kr.
  • Overnatning + mad + logistik ved deltagelse i flere end en etape: 1.500 kr.

Vejret
Den første uge af februar kan vejret byde på lidt af hvert. Vi vil have en plan B klar i tilfælde af “farligt” vejr – men ud at cykle skal vi – og det kommer vi hver dag 🙂

Kontaktinfo

For yderligere informationer, kontakt venligst:

Ole Egeblad (Ansvarlig for EY Danmarks Stafetten)
Mail: ole.egeblad@gmail.com
Mobil: 21130075

Stig Fog (Danmarks Indsamling)
mail@stigfog.dk

keyboard_arrow_up