1. Forside
  2. /
  3. Virksomheder: Sammen om FN’s Verdensmål
  4. /
  5. Se jeres donation gøre en forskel
  6. /
  7. Virksomhedsbesøg 2017: Novo Nordisk i Uganda

Virksomhedsbesøg 2017: Novo Nordisk i Uganda

virksomhedsbesøg

Virksomhedsbesøg 2017: Uganda

I 2017 besøgte Novo Nordisk Uganda. Med på turen var Helene Boeck, der oplevede en barsk hverdag for børn og voksne ligeså. Udover barskheden oplevede hun også et spirende håb, der vidner om nytten af den støtte, der kommer fra virksomheder som Novo Nordisk.

I Uganda er der store problemer for befolkningen. Sygdom gør, at mange børn mister én eller begge deres forældre. Når børn bliver forældreløse, tager andre i familien sig heldigvis ofte af dem. Men fordi det koster penge at sende børnene i skole, må mange opgive deres skolegang. 

Et andet problem er klimaforandringer. Nogle landområder er særligt katastroferamte. Her oplever bønder lange tørkeperioder, der gør, at det er blevet svært at dyrke jorden. Når jorden ikke givet udbytte, kan familierne ikke sætte mad på bordet, fordi de mangler indtjening. 

Helt op mod 74% af befolkningen i de fattigste landområder, lever under fattigdomsgrænsen. Derfor er mange børn ekstremt underernærede og i risiko for at dø af sult. Problemerne afhjælpes i nærområderne, gennem bæredygtige udviklingsprojekter, der varetages af humanitære organisationer i tæt samarbejde med lokale familier.

Gennem microlån og læring om alternative dyrkningsmetoder, får familierne værktøjer til at skabe håb om en bedre fremtid. Nødhjælpsarbejdet er altså rettet mod at sikre basale menneskerettigheder, der sikrer et værdigt liv til nogle af verdens mest udsatte. 

Vær med, det nytter

Siden år 2007 har Danmarks Indsamling i samarbejde med private og virksomheder hjulpet millioner af mennesker til en bedre tilværelse. Tak til virksomheder som Novo Nordisk, der viser, at der banker et stort hjerte i dansk erhvervsliv.

Se en oversigt over projekter støttet af Danmarks Indsamling i år 2017 her. Alle projekter har det fælles mål at skabe håb og positive forandringer i katastroferamte områder og bidrage til FN’s Verdensmål.

Vil I se med egne øjne, hvad pengene går til? Skriv til erhverv@danmarksindsamling.dk for at høre nærmere om et partnerskab med Danmarks Indsamling.

Menu